Litteraturliste til din opgave - aldrig har det været så let
Du behøver ikke vide noget om, hvordan de forskellige typer af kilder skal opstilles på forhånd. Du vælger blot en kildetype og udfylder de tilknyttede felter. Automaten klarer resten og sorterer litteraturlisten alfabetisk, når du kopierer den over i din opgave.
Når du bruger Litteraturlisteautomaten sikrer du dig, at dine kilder står korrekt, og at du får alle nødvendige oplysninger med.
Den nye version byder bl.a. på følgende forbedringer:
- Nyt og brugervenligt design
- Letforståelige hjælpetekster til alle kildetyper
- En referencestandard som følger APA 7
- Stort udvalg af kildetyper
- Mulighed for at gemme referencer, som ikke er komplet udfyldt
- Automatisk alfabetisering af litteraturlisten
- Mulighed for at kopiere litteraturlisten korrekt formateret over i din opgave.
Litteraturlisteautomaten.dk er særligt målrettet unge i de ældste klasser i folkeskolen og de studieforberedende ungdomsuddannelser, men kan bruges af alle, som har behov for at oprette en litteraturliste.
Den nye version af Litteraturlisteautomaten er udviklet i et samarbejde mellem Københavns Biblioteker og Gentofte Bibliotekerne med støtte fra Danskernes Digitale Bibliotek.