Emnevalg og problemformulering
- Hvordan de, vha. forskellige kilder kan finde et emne, der interesserer dem
- Hvordan de kan bruge kilder til at blive klogere på et emne, så de kan skrive en problemformulering
- Hvordan de kan komme frem til en problemformulering ved at stille spørgsmål til et emne
Tidsforbrug: Oplægget og aktiviteten kan gennemføres på 2x45 minutter, men man kan også bruge længere tid på det. Evt. kan en del af aktiviteten være en lektie.
Materialer: Computere med netadgang til hver elev, et fysisk bibliotek og et virtuelt bibliotek, adgang til de informationskilder som skolen giver adgang til en fordel.
Oplæg
Fortæl kort klassen om:
- Fagets muligheder og hvad har andre skrevet om tidligere.
- De praktiske ting omkring hvor mange sider må opgaven fylde, hvordan skal den være sat op osv. og hvor eleverne selv kan finde de oplysninger senere.
Vis eksempler på problemformuleringer og en snak om formålet med en problemformulering ud fra eksemplerne.
Eksempel på en dårlig problemformulering:
"Jeg vil beskrive mit emne som er Cubakrisen i 1962 og referere, hvad de danske
aviser skrev om krisen dengang"
Spørg klassen hvorfor problemformuleringen er dårlig.
Diskuter med klassen ud fra beskrivelsen af en dårlig problemformulering fra skrivopgave.dk
Eksempel på en god problemformulering:
"På baggrund af en kort beskrivelse af Cubakrisen vil jeg undersøge følgende:
Hvad skrev de danske aviser i tiden omkring krisen og hvilke holdninger kom
til udtryk?"
Spørg klassen, hvorfor problemformuleringen er god. Diskuter med klassen ud fra beskrivelsen af en god problemformulerings kendetegn fra skrivopgave.dk.
Nogle elever har sikkert masser af ideer til opgaveemner, mens andre skal bruge mere tid på at finde et emne, de har lyst til at skrive opgave om. Ofte bliver emnevalg og problemformulering beskrevet som de to første skridt på vejen til en opgave, og derfor er aktiviteterne om emnevalg og problemformulering formuleret, så de kan løses i sammenhæng eller hver for sig.
Når du skal i gang med at skrive opgave og vælge et emne spørger du dig selv:
Hvad interesserer mig? Hvad vil jeg gerne vide noget om? Hvad vil jeg gerne undersøge?
Hvis du svarer ”det aner jeg ikke …” kan du finde et emne sådan:
Lyt til den nyeste radioavis eller se den nyeste tv-avis på DRs hjemmeside
Læs aviser på nettet, fx
Berlingske tidende
Politiken
Jyllandsposten
Information
Se på Faktalink
Hvis du finder et spændende emne, noterer du stikord om emnet og slår ordene op i et leksikon.
Hvis du svarer ”det ved jeg godt!” kan du arbejde videre med dit emne sådan:
Skriv stikord der beskriver emnet og slå ordene op i et leksikon, fx lex.dk, Wikipedia og Faktalink
Print de artikler der giver dig baggrundsinfo om dit emne.
Spørg din lærer, hvordan emnet passer med faget.
Nu har du fundet et emne. Find nu ud af, hvad du allerede ved om emnet ved at svare på disse
spørgsmål. Dig og dine klassekammerater kan også hjælpe hinanden ved at stille spørgsmålene til
hinanden:
- Hvad er det første du tænker på – om emnet?
- Hvorfor synes du emnet er spændende?
- Hvordan vil du kort beskrive emnet?
- Hvad er årsagen til emnet?
- Hvilke konsekvenser har emnet?
- Hvordan kan det blive bedre?
- Hvad kan du og andre gøre for at det bliver bedre?
- Hvor kan du opleve eller se emnet i virkeligheden?
- Hvem ved noget om emnet?
- Hvem er for og hvem er i mod emnet?
- Hvem bestemmer i forhold til emnet?
- Hvilken tid hører emnet til? Fx vikingetiden, 1800-tallet, nutiden, fremtiden
Saml 3-5 spørgsmål til dit emne i en problemformulering. Drop de spørgsmål du kan svare ”ja” eller ”nej” til – de svar kan man alligevel ikke fylde en hel opgave med.