Underviser du?

Skrivopgave er en guide til informationssøgning i forbindelse med opgaveskrivning.



For at give mulighed for en mere aktiv formidling af indholdet på Skrivopgave.dk har vi udviklet en gratis undervisningspakke til alle interesserede lærere og bibliotekarer.



Rigtig god fornøjelse!

Baggrunden for materialet

Det er de færreste elever i overbygningen, som synes, at biblioteker og kritisk informationssøgning er interessant i sig selv. Derfor er udgangspunktet for dette materiale elevernes konkrete behov i forbindelse med opgaveskrivning.

Materialet er tilrettelagt, så eleverne bliver aktive i diskussioner og med selvstændige undersøgelser. Eleverne er altså selv med til at producere den viden om informationssøgning, de har brug for i deres opgaver – selvfølgelig under kyndig vejledning af lærere og bibliotekarer. Der lægges vægt på at forklare eleverne, hvorfor de emner og problemstillinger, der tages op er interessante og relevante for dem. For eksempel hvorfor en litteraturliste ser ud som den gør, hvordan man bruger dem, og hvorfor man overhovedet har dem.

Brug materialet som et samlet forløb eller de enkelte dele som ”krydder”, hvor det passer i fagene.

Oversigt over materialet

• Lærervejledning – læs den inden du går i gang 
• Præsentation af SkrivOpgave.dk
• Oplæg og aktiviteter

1. Emnevalg og problemformulering
2. Aktivitet: ”Søg information” – fokus på kilder
3.  Aktivitet: ”Søg information” – fokus på søgeord
4. Aktivitet: Kildekritik
5. Aktivitet: Litteraturliste

Hvert af de ovenstående oplæg/aktiviteter er beskrevet ud fra:

• Formål (kompetencemål)
• Tidsforbrug
• Materialer
• Oplæg (til læreren)
• Aktiviteter 

Oversigt over formålene med de forskellige oplæg og aktiviteter

• Formålet med ”en introducerende præsentation” er at eleverne får kendskab til, hvad skrivopgave.dk handler om, og den kan bruges til. Eleverne skal kunne finde rundt på hjemmesiden vha. menuen og søgefeltet.

•  Formålet med aktiviteten ”emnevalg og problemformulering” er, at eleverne opdager 

1. Hvordan de, vha. forskellige kilder kan finde et emne, der interesserer dem.
2. Hvordan de kan bruge kilder til at blive klogere på et emne, så de kan skrive en problemformulering.
3. Hvordan de kan komme frem til en problemformulering ved at stille spørgsmål til et emne.

• Formålet med aktiviteten ”Søg information – fokus på kilder” er, at eleverne opdager

1.  At forskellige kilder indeholder forskellige typer af information og derfor kan hjælpe dem med at svare på forskellige spørgsmål.
2. At det sparer tid at vælge den rigtige kilde i forhold til det, man gerne vil vide.

• Formålet med aktiviteten ”Søg information – fokus på søgeord” er, at eleverne opdager: 

1. At de skal kommunikere forskelligt med forskellige kilder, dvs. at de søgeord, som de bruger, er afgørende for, hvad de får ud af at bruge en kilde.
2. At der er forskel på, om det ord, de søger på, er en del af en sammenhængende tekst (som i en søgemaskine) eller en del af en beskrivelse som i en biblioteksbase).

• Formålet med aktiviteterne ”Kildekritik” og ”litteraturliste” er at eleverne opdager

1. At informationer er skabt med mange forskellige motiver for øje, og at man ikke ved første øjekast kan stole på den information, man finder. Kort sagt er formålet at skærpe elevernes kritiske sans i forhold til den information, de finder (kildekritik) og i forhold til, hvordan de selv bruger information (litteraturlisten).

Formålet med ”Præsentation af skrivopgave.dk” er, at eleverne får kendskab til, hvad skrivopgave.dk handler om, og hvad den kan bruges til. Eleverne skal kunne finde rundt på hjemmesiden.

Tidsforbrug: 20-30 minutter afhængigt af hvor meget dialog der er

Materialer: Computer med netadgang, projector/active board, tavle/flip over

Oplæg

Kort indledende snak i klassen ud fra spørgsmålene'

• Hvad er svært, når I skriver opgave?
• Hvad kunne I godt tænke jer at få hjælp til, når I skriver opgave?

Relater spørgsmålene og svarene til en opgave eleverne netop har afleveret, er i gang med eller snart skal begynde på. Skriv evt. stikord på tavle/smartboard.



Fortsæt dialogen med eleverne ved at foreslå, at skrivopgave.dk måske hjælper med nogle af de ting, der er nævnt… Herfra er der to alternativer: Gennemgå skrivopgave.dk via en browser eller præsentationen af skrivopgave.dk via en film.



Skrivopgave.dk hjælper dig fra start til slut, når du skriver opgave.

Det første man gør, når man skriver opgave, er at finde ud af, hvad man gerne vil skrive om. Under emnevalg finder du nogle bud på, hvor du kan finde et godt emne.

Når du har fundet et emne, skal du skrive en problemformulering. En problemformuleringen forklarer, hvad opgaven handler om, og hvad der er ”problemet” ved emnet – altså det, du gerne vil finde ud af ved at skrive opgaven.



Skrivopgave.dk hjælper dig med problemformuleringen ved at vise en skabelon, du kan skrive problemformuleringen ud fra: Skriv, hvad du vil redegøre for, hvad du vil analysere eller fortolke, hvad du vil vurdere, og hvad du vil perspektivere – og så har du din problemformulering!



Når du har en problemformulering, som din lærer har godkendt, skal du i gang med at finde litteratur eller kilder, som kan hjælpe dig med at finde svar på problemformuleringens spørgsmål.



Skrivopgave.dk hjælper dig med at finde kilder på biblioteket og på nettet. Der er forskel på information – noget er godt, og noget er mindre godt til at skrive opgave ud fra. Det gælder om at finde den information, der bedst ”besvarer” din problemformulering. Det er værd at overveje, hvem der har produceret den information, du finder og hvorfor. Har forfatterne fx skjulte budskaber, som de ikke fortæller om. Eller er den information, de giver direkte forkert?



Skrivopgave.dk foreslår nogle spørgsmål, du kan stille dine kilder for at finde ud af, om de taler sandt. Det er altså vigtigt at være på vagt overfor, hvad andre fortæller dig. Men det er mindst lige så vigtigt, at du husker at fortælle læseren af din opgave, hvilke kilder du har brugt. Derfor skriver du en litteraturliste til sidst i din opgave. Skrivopgave.dk har en litteraturlisteautomat, som hjælper dig med at sætte litteraturlisten op – så slipper du for at tænke på det.



Skrivopgave.dk er udarbejdet af en gruppe bibliotekarer, der tjekker al den information, de lægger ud på siden – derfor er kvaliteten i orden. Siden bliver opdateret løbende. 

Formålet med aktiviteten ”Emnevalg og problemformulering” er, at eleverne opdager:

• Hvordan de, vha. forskellige kilder kan finde et emne, der interesserer dem.  
• Hvordan de kan bruge kilder til at blive klogere på et emne, så de kan skrive en problemformulering. 
• Hvordan de kan komme frem til en problemformulering ved at stille spørgsmål til et emne.

Tidsforbrug: Oplægget og aktiviteten kan gennemføres på 2x45 minutter, men man kan også bruge længere tid på det. Evt. kan en del af aktiviteten være en lektie.

Materialer: Computere med netadgang til hver elev, et fysisk bibliotek og et virtuelt bibliotek. Adgang til de informationskilder som skolen giver adgang til er en fordel.

Oplæg

Fortæl kort klassen om:  

• Fagets muligheder og hvad har andre skrevet om tidligere.  
• De praktiske ting omkring hvor mange sider må opgaven fylde, hvordan skal den være sat op osv. og hvor eleverne selv kan finde de oplysninger senere.

Vis eksempler på problemformuleringer og en snak om formålet med en problemformulering ud fra eksemplerne.

Eksempel på en dårlig problemformulering:

           "Jeg vil beskrive mit emne som er Cubakrisen i 1962 og referere, hvad de danske aviser skrev om krisen dengang"

Spørg klassen hvorfor problemformuleringen er dårlig.

Diskuter med klassen ud fra beskrivelsen af en dårlig problemformulering fra skrivopgave.dk

Eksempel på en god problemformulering:

            "På baggrund af en kort beskrivelse af Cubakrisen vil jeg undersøge følgende:

             Hvad skrev de danske aviser i tiden omkring krisen, og hvilke holdninger kom til udtryk?"

Spørg klassen, hvorfor problemformuleringen er god. Diskuter med klassen ud fra beskrivelsen af en god problemformulerings kendetegn fra skrivopgave.dk.

Nogle elever har sikkert masser af ideer til opgaveemner, mens andre skal bruge mere tid på at finde et emne, de har lyst til at skrive opgave om. Ofte bliver emnevalg og problemformulering beskrevet som de to første skridt på vejen til en opgave, og derfor er aktiviteterne om emnevalg og problemformulering formuleret, så de kan løses i sammenhæng eller hver for sig.

Aktivitet

Når du skal i gang med at skrive opgave og vælge et emne, spørger du dig selv:

Hvad interesserer mig? Hvad vil jeg gerne vide noget om? Hvad vil jeg gerne undersøge?

Hvis du svarer ”det aner jeg ikke …”, kan du finde et emne sådan:



Lyt til den nyeste radioavis eller se den nyeste tv-avis på DRs hjemmeside

Læs aviser på nettet, fx

Berlingske tidende

Politiken

Jyllandsposten

Information

Se på Faktalink

Hvis du finder et spændende emne, noterer du stikord om emnet og slår ordene op i et leksikon.

Hvis du svarer ”det ved jeg godt!”, kan du arbejde videre med dit emne sådan:

Skriv stikord, der beskriver emnet, og slå ordene op i et leksikon, fx lex.dk, Wikipedia og Faktalink

Print/gem de artikler, der giver dig baggrundsinfo om dit emne.

Spørg din lærer, hvordan emnet passer med faget.



Nu har du fundet et emne. Find nu ud af, hvad du allerede ved om emnet ved at svare på disse spørgsmål. Dig og dine klassekammerater kan også hjælpe hinanden ved at stille spørgsmålene til hinanden:

Hvad er det første du tænker på – om emnet?

Hvorfor synes du emnet er spændende?

Hvordan vil du kort beskrive emnet?

Hvad er årsagen til emnet?

Hvilke konsekvenser har emnet?

Hvordan kan det blive bedre?

Hvad kan du og andre gøre, for at det bliver bedre?

Hvor kan du opleve eller se emnet i virkeligheden?

Hvem ved noget om emnet?

Hvem er for, og hvem er i mod emnet?

Hvem bestemmer i forhold til emnet?

Hvilken tid hører emnet til? Fx vikingetiden, 1800-tallet, nutiden, fremtiden

Saml 3-5 spørgsmål til dit emne i en problemformulering. Drop de spørgsmål, du kan svare ”ja” eller ”nej” til – de svar kan man alligevel ikke fylde en hel opgave med.

Formålet med aktiviteten ”Søg information – fokus på kilder” er, at eleverne opdager:

• At forskellige kilder indeholder forskellige typer af information og derfor kan hjælpe dem med at svare på forskellige spørgsmål.
• At det sparer tid at vælge den rigtige kilde i forhold til det, man gerne vil vide.

Tidsforbrug: 2x45 minutter

Materialer: Computere med netadgang til hver elev, et fysisk bibliotek og et virtuelt bibliotek, adgang til de informationskilder, som skolen abonnerer på, er en fordel.

Oplæg

Fælles diskussion i klassen ud fra spørgsmålene: Hvorfra ved I noget om jeres emner? Hvor kan I få mere at vide? Hvor søger I normalt efter information? Kan I komme i tanke om flere kilder, I kan få information fra?

Ideerne bliver skrevet på tavle/smartboard, så alle kan se og følge med.

I hvilke af de kilder, der er blevet skrevet op, forventer du at finde information om dit emne?

Eleverne overvejer deres svar hver for sig, noterer evt. og eksempler diskuteres i klassen.

Her er der selvfølgelig et problem, hvis eleven svarer ”ingen”, og så må man prøve at hjælpe dem

på vej.

Aktivitet

Søg på dit emne og sammenlign den information, du finder i de forskellige kilder. Undersøg, hvilken information de forskellige kilder giver dig om dit emne. Brug tabellen som udgangspunkt, og

skriv stikord til dine overvejelser undervejs.

Tabellen med kilder kan bruges på flere måder:

• Læreren kan bruge tabellen som rettesnor i den opsamlende diskussion med klassen. 
• Eleverne kan få tabellen som et svarark efter en aktivitet om valg af kilder.
• Eleverne kan få den uudfyldte udgave af tabellen, som de så selv skal udfylde.
• Læreren kan justere tabellen, efter hvilke kilder hun/han synes eleverne skal fokusere på

Fælles opsamling i klassen om styrkerne og svaghederne ved de forskellige kilder med eksempler fra eleverne. Opsamlingen kan fx sættes i gang vha. spørgsmålene: Hvilken slags information får man i et leksikon? Hvad kan et leksikon bruges til? Hvilke ulemper er der ved et leksikon? 

HER SKAL SÆTTES EN TABEL IND

Formålet med aktiviteten ”Søg information – fokus på søgeord” er, at eleverne opdager

• At de skal kommunikere forskelligt med forskellige kilder, dvs. at de søgeord, som de bruger, er afgørende for, hvad de får ud af at bruge en kilde.
• At der er forskel på, om det ord, de søger på, er en del af en sammenhængende tekst (som i en søgemaskine) eller en del af en beskrivelse (som i en biblioteksbase).

Tidsforbrug: 45 minutter

Materialer: Computere med netadgang

Oplæg (i det følgende veksles mellem oplæg og aktiviteter)

Begynd med følgende spørgsmål til klassen: Har I prøvet at få nogle helt andre resultater, end det I havde regnet med, når I søger på Google? … I dag skal vi snakke om, hvordan man finder gode ord at søge på.

Hvad sker der, når man søger på et ord på Google? Selvfølgelig en hel masse tekniske ting – google sammenligner det ord, du har skrevet med de ord, der findes på hjemmesider på nettet. Og så viser Google dig en liste med de hjemmesider, hvor dit ord findes.

Når man søger på Google, gælder det altså om at forestille sig de ord, en forsker eller en journalist eller en anden bruger til at beskrive emnet på en hjemmeside.

Når man søger i bibliotekets database, gælder det om at forestille sig de ord, bibliotekaren har beskrevet emnet med. Overvej hvilke ord, andre har beskrevet dit emne med … Bruger en forsker de samme ord som en journalist og en bibliotekar?

Søgeord kan man beskrive ud fra tre overskrifter, nemlig:

Almindelige ord og præcise ord

Ord der betyder flere ting (homonymer – fx pære)

Ord der beskriver det samme (synonymer – fx frugt, pære, pyrus communis)

Almindelige ord og præcise ord: Nogle ord er meget almindelige og alle skriver dem hele tiden, det er for eksempel ord som ”en” og ”et”. Hvis vi søger på ”en” i google får vi utroligt mange resultater (udfør evt. søgningen så eleverne kan se det eller lad eleverne søge på ord de tror er meget almindelige). Vi vil gerne have resultater, der handler om lige præcis det emne, vi er interesserede i og derfor gælder det om at bruge så præcise ord for et emne som muligt.

Aktivitet

Hvilke ord tror du er bedst at søge på, hvis du vil vide noget om det sidste folketingsvalg?:

1. Valget
2. Folketingsvalget 2007

Hvilke ord tror du er bedst at søge på, hvis du vil vide om dødsstraf med den elektriske stol?:

1. dødsstraf
2. ”elektrisk stol” dødsstraf

Hvilke ord tror du er bedst at søge på, hvis du vil vide noget om truede dyr og især den røde panda?:

1. truede dyrearter
2. ”den røde panda” truede dyr

Eleverne diskuterer i små grupper eller løser opgaven enkeltvis.

Oplæg

Ord der betyder flere ting: Nogle ord er lumske for de kan betyde mere end én ting. Det er fx et ord som pære – hvad kan pære betyde? (en frugt, noget der lyser eller hestelort).

Hvis ord betyder mere end én ting, er der stor sandsynlighed for, at du får resultater på Google, som du ikke kan bruge og som er spild af tid og irriterende at se på. Det er ikke så tit, vi overvejer hvilke ord, vi søger på, før vi har søgt – det er først, når de resultater vi får ser mærkelige ud, at vi gør os umage for at beskrive vores emne mere præcist med søgeord.

Aktivitet

Prøv at søge på ordet rose på Google – hvilke resultater får du i de første 10 hits?

Prøv at søge på ordet stol på Google – hvilke resultater får du i de første 10 hits?

Prøv at søge på ordet regning på Google – hvilke resultater får du i de første 10 hits?



Hvordan kan vi løse problemet med de ord, der betyder flere ting, når vi søger på Google?



Ved at søge med flere ord, der beskriver det, vi gerne vil vide noget om. For eksempel kunne vi skrive ”blomst” eller Axel (Axl?) alt efter om det er en plante eller en musiker, vi leder efter.



Det er altså smart at finde flere ord, der beskriver emnet. Ord, der betyder det samme eller næsten det samme, hedder synonymer. Hvor finder man synonymer?

Aktiviteter

Find synonymer til din informationssøgning:

Hjælp hinanden ved spørgsmålet, "når jeg siger___". Hvad er så det første, du tænker på?

Slå de ord, du allerede har, op i et leksikon eller en almindelig ordbog eller synonymordbog.



Slå de ord, du allerede har, op i bibliotekets database og se i posterne, om der er andre gode emneord.

 

Formålet med aktiviteterne ”Kildekritik” og ”litteraturliste” er, at eleverne opdager, at informationer er skabt med mange forskellige motiver for øje, og at man ikke ved første øjekast kan stole på den information, man finder.

Kort sagt er formålet at skærpe elevernes kritiske sans i forhold til den information, de finder (kildekritik) og i forhold til hvordan de selv bruger information (litteraturlisten).

Tidsforbrug: 45 minutter. Hvis oplægget og aktiviteten Kildekritik kombineres med oplægget og aktiviteten Litteraturlisten skal der beregnes 2x45 minutter.

Materialer: Computere med netadgang

Oplæg

Diskussion med klassen ud fra spørgsmålet: Kan man stole på al den information, man finder på nettet? ”Nej, det kan man ikke”. Alle og enhver kan lave deres egen hjemmeside og påstå hvad som helst. Hvordan tjekker man, om den information man finder er i orden?

Hvad siger skrivopgave.dk om kildekritik? (Vis siden på skrivopgave.dk om kildekritik).



Skrivopgave.dk anbefaler, at man stiller spørgsmål til kilderne – hvorfor er det nogle gode

spørgsmål…



Vis evt. eksempler på falske hjemmesider via linket ”Museum of hoaxes” på Skrivopgave.dk under siden om kildekritik. Man kan også finde på sine egne eksempler – det er let, hvis man tænker på kontroversielle emner. Prøv at søge i Google på ”som er Danmarks højeste punkt”.

Resultatteksterne er et godt udgangspunkt for en diskussion!

Aktivitet (Eleverne diskuterer i grupper)

Vejrudsigten fra DMI siger, at det bliver solskin i morgen, men din morfar siger, det bliver regnvejr, for det kan han mærke i sit gamle knæ – hvem tror du giver den bedste information og hvorfor?



Du er på ferie i Paris og skal finde Eiffeltårnet. Hjemmefra printede du et kort, som du har fundet på nettet. Selvom du har kortet, går det bare ikke så godt med at finde vej. Kortet viser, at du skal gå til venstre, men en venlig franskmand, som forsøger at hjælpe dig, peger mod højre – hvem, tror du, giver den bedste information og hvorfor?



Du skal skrive en opgave om hvalfangst og har fundet to avisartikler. Den ene er skrevet af en medarbejder i Green Peace, og den anden er skrevet af en forsker fra Københavns Universitet – hvem, tror du, giver den bedste information og hvorfor?



Opsamlende diskussion hvor klassen opstiller tre regler for, hvad der kan bestemme en kildes kvalitet. 

Formålet med aktiviteterne ”Kildekritik” og ”litteraturliste” er, at eleverne opdager, at informationer er skabt med mange forskellige motiver for øje, og at man ikke ved første øjekast kan stole på den information, man finder. Kort sagt er formålet at skærpe elevernes kritiske sans i forhold til den information, de finder (kildekritik) og i forhold til, hvordan de selv bruger information (litteraturlisten).

Tidsforbrug: 45 minutter. Hvis oplægget og aktiviteten Litteraturlisten kombineres med oplægget og aktiviteten Kildekritik: skal der beregnes 2x45 minutter.

Materialer: Computere med netadgang, eksempler på litteraturlister og kildeangivelser fra tekster eleverne kender i forvejen.

Oplæg

Ved overgang fra oplæg og aktivitet om kildekritik, indledes fælles diskussion med klassen fx sådan: ”Man skal ikke kun være kildekritisk overfor andre – det er man også nødt til at være overfor sig selv – det vil fx sige, at man citerer de kilder, man bruger og laver en litteraturliste”



Man kan citere på flere måder. Enten kan man gengive nøjagtigt, hvad andre har sagt eller skrevet – det kaldes at citere. Eller også kan man referere med ens egne ord, hvad andre har sagt eller skrevet.

Et eksempel på et citat

”… Se hvilken morgenstund, solen er rød og rund, Nina er gået i bad og jeg spiser ostemad, livet er ikke det værste man har og om lidt er kaffen klar”

(Andersen, Svantes viser)

Et eksempel på at referere:

I sangen ”Svantes lykkelige dag” beskriver Benny Andersen en dejlig morgen med kæresten Nina, ostemadder og kaffe.

Vis eleverne eksempler evt. eksempler på litteraturlister fra artikler, leksikonopslag eller bøger som eleverne har læst.

Snak med klassen om, hvorfor man skriver en litteraturliste og hvilke oplysninger, der skal med på listen. (Pointen med en litteraturliste er at de, der læser en opgave eller en anden tekst, kan gennemskue, hvad der er forfatterens egne ord, og hvad andre har sagt. At gengive noget andre har sagt uden at sige, det er deres ord, er det samme som at stjæle).

Hvad er det for nogle oplysninger, man helst skal have med, for at andre kan finde de kilder, man bygger sin tekst på?

Skriv elevernes bud på vigtige oplysninger op på smartboard/tavle. De vigtigste oplysninger kan være:

• Forfatteren til kilden
• Titlen på kilden
• Hvornår kilden er fra, dvs. år
• Hvilken side den oplysning man har brugt står på.

For at litteraturlisten ikke skal være alt for svær at læse, skriver man alle oplysningerne efter samme skabelon. For eksempel nævner man forfatteren først, så udgivelsesåret og så titlen. Man kan også bare bruge Litteraturlisteautomaten på skrivopgave.dk.

Aktivitet

Lav din egen litteraturliste vha. Litteraturlisteautomaten på Skrivopgave.dk