Den historiefaglige opgave

Her kan du finde hjælp til at finde historiske kilder til din historieopgave

Når du skal finde materiale til din historieopgave er det vigtigt at du kender forskel på "historiske kilder" og "historiske fremstillinger" 
                        
Hvad er historiske kilder?


Principielt kan alt være kilder. En tekst, et billede, en film eller en ting bliver først en kilde, når du bruger den til at svare på spørgsmål.

Inden for historiefaget skelner vi mellem de stumme og de talende kilder.  

  • De stumme er dem, der ikke selv ’siger noget’. Det kan være en bygning, en arkæologisk genstand eller fx et billede.
    Denne type kilder kan du bruge, når du fx stiller spørgsmål om, hvordan man boede i middelalderen, hvad man spiste i 1600-tallets København eller, hvordan man forestillede sig religiøse figurer i Sydamerika før Columbus ankom.
     
  • Talende kilder ’siger noget’, fordi de består af tekst eller fx lyd og billeder. Det kan være et brev fra 1700-tallet, en film om propaganda fra 2. verdenskrig eller en statue med en inskription.


Fortolkninger: fx en biografi, en historikers bog om romerne eller en film/tv-serie

1.hånd: førstehåndskilde: øjenvidneskildringer/én der var der selv og 2. hånd siger noget om en begivenhed, hvor forfatteren ikke var til stede. En andenhåndskilde kan have sin information fra en førstehåndskilde eller fra en anden andenhåndskilde.


Troværdighed/kildekritik

En primær kilde er i historiefaget den vigtigste kilde, vi har til noget. Sekundære kilder er de næstvigtigste.

Eksempel: der findes en 1. håndskilde til noget fjernt, men interessant. Dette vil være den primære kilde, vedkommende var der selv/gav ordren…. Desuden er der en 2. håndskilde, der fortæller at vedkommende har hørt/læst 1. håndsberetningen. Det er den næstvigtigste kilde, altså den sekundære kilde. 1. håndskilden forsvinder (brand, uheld osv.). Nu er det 2. håndskilden, der er den primære kilde til (begivenheden).

Det er en 2. håndskilde, så vi skal gå ekstra kritisk til værks: Kan der være noget, der fx er blevet misforstået eller glemt mellem (begivenhedens dato/årstal) og det tidspunkt, hvor 2. håndskilden blev skrevet ned? Kan afsenderen af 2. håndskilden have haft bestemte motiver, som påvirker kilden?
Ligeledes kildekritisk overfor 1.hånd. naturligvis samt overfor fremstillinger eller fortolkninger – hvad er afsenderens hensigt?


Hvad er historiske fremstillinger?


Baggrundslitteratur om et emne kaldes historiske fremstillinger. Det kan være bøger eller artikler skrevet af fagfolk, fx lærebøger eller biografier. Historikeren Knud V. Jespersen skrev i 2007 bogen Rytterkongen om Christian d. 10. I forordet takkede han dronning Margrethe for at give ham adgang til kildemateriale i hendes bedstefars arkiv ”med fuld frihed til at tolke materialet, som jeg fandt det rigtigst”. Dét er en meget præcis beskrivelse af, hvad historikere og historieskrivere altid gør: Tolker materialet. Der er aldrig tale om en objektiv beskrivelse, det skal du huske, når du læser og bruger de historiske fremstillinger.


Hjælp til din søgning

Søgning efter historiske kilder og historiske fremstillinger i bibliotekernes søgebaser:

Søgefirbenet

Når du skal finde historiske kilde eller baggrundslitteratur i bibliotekskatalogen kan du bruge "søgefirbenet":
Det husker dig på de 4 ting, du skal bruge i din søgning:   periode - position - produkt - placering 

                                                           periode                 position
                                                           produkt                placering

Tænk de 4 punkter ud fra dit eget emne og dine egne ønsker om kilder og søg ud fra det:

periode: fx besættelsen, den franske revolution, eller fx 1600-1699, 2000-2009
position/stilling: fx soldater, tyende (=tjenestefolk), kunstnere, hekse, børn
produkt: fx dagbog, erindringer, breve, biografi, interviews, film, lyd
placering: fx Frankrig, Danmark, Washington, Brasilien, Sønderjylland


Her ser du eksempler på søgeord til definerede emner:

ex:  skriv: 1. verdenskrig  soldater   breve  Frankrig
ex: skriv: 1800-1899   tyende   love   Danmark
ex: skriv:  1990-1999  2000-2009  unge  interviews   Tyskland


Hjælp - ingen hits!!

Hvis du ikke får resultat ved at søge med ord fra alle 4 kategorier ("ben"), må du forsøge at søge lidt bredere, dvs. kun med 2 eller 3 ben: fx tyende og Danmark.
Enkelte emner kan være ret svære, med mindre man faktisk får fat i det rigtige søgeord, fx hekseprocesser.
Hvis dit første søge-forsøg ikke giver pote, er det vigtigt, at du selv tænker i og bruger synonymer.

Hvilke typer kilder vil du gerne finde?  

Her er en liste med eksempler på kildetyper, du kan finde på biblioteket = din søgnings "produkt-ben"

kilder
kildesamlinger
aktstykker
breve
dagbøger
dokumenter
domme
erindringer - barndomserindringer
fotografier
interviews
konventioner
love
statistikker (ikke statistik, da det kun viser faget statistik)
taler
traktater

Biografier (opstillingsgruppe 99.4) som kilde


De kan være øjenvidneberetninger (selvbiografier), men de kan også være andenhåndsskildringer, dvs. biografier om en anden person end bogens forfatter, men med indhold af breve og andet fra den biograferede person.
   
ex: Anne Franks dagbog=øjenvidneberetning

ex: Andersen, Jens: Denne dag, et liv= en biografi af Andersen om Astrid Lindgren=andenhåndsskildring, men med dagbogsudsnit - som jo er øjenvidneberetninger

ex: Andersen, Jens: Denne dag, et liv= en biografi af Andersen om Astrid Lindgren=andenhåndsskildring, men med dagbogsudsnit - som jo er øjenvidneberetninger

Databaser med digitaliserede historiske kildesamlinger:

Digitaliserede kildesamlinger har den store fordel, at du altid har dem ved hånden,

og at de ofte byder på muligheder for perspektivering:

       
"Danmarkshistorien.dk"   
En særligt glimrende adgang til kilder får du i danmarkshistorien.dk, der er udg. af Aarhus Universitet. Her finder du baggrundslitteratur i form af informative og veldisponerede artikler samt mange historiske kilder, der knytter sig til de enkelte artikler om danmarkshistoriske emner, fx: Kvindernes valgret, Danmarks besættelse eller Pio og slaget på Fælleden:
Du finder ”danmarkshistorien.dk” her.


"Det danske udvandrerarkiv"
Alt hvad hjertet kan begære om de danske udvandrere. Fotos, film, breve, dokumenter og lyd.
Du finder "Det danske udvandrerarkiv her"


"Det Kgl. Biblioteks digitale samlinger"
Stor samling af digitale materialer samlet i aktuelle og historiske emner, f.eks. dansk design, kvinders valgret og Dansk Vestindien. Postkort, portrætter, bladtegninger, partiprogrammer, varehuskataloger og breve Mange materialer kan downloades i høj opløsning og er fri af ophavsret. 
Få adgang til Det Kgl. Biblioteks digitale samling her:  
 

"Dansk Vestindien - kilder til historien"
Over 1 km kildemateriale fra Danmarks tid som koloniherre på De Vestindiske Øer er nu tilgængeligt. 
Du finder Rigsarkivets side spækket med kilder om Dansk Vestindien her
 

"Kvindekilder"
Kvinfo tilbyder en lang række kilder, du kan søge på. Vælg tidsperiode, kildeart og emneord (person). 
Du finder "Kvindekilder" her


Rigsarkivets kildepakker:
Rigsarkivets online platform for digitale undervisningsmaterialer til grundskolen og ungdomsuddannelserne. Forslag til opgaver, problemstillinger og historiske kilder, som belyser emnerne.
Du finder Rigsarkivets kildepakker her


"Titanic - survivors" 
På "Encyclopedia Titanicas" hjemmeside finder du denne Titanic-portal, hvor du kan læse de overlevendes/øjenvidners beretning.
Du finder "Encyclopedia Titanica" her


"Titanic Inquiry Project: Electronic copies of the inquiries into the disaster"
 Se "Titanic Inquiry Project" her


"The Turing Digital Archive" 
Alan Turing arbejdede på holdet, som knækkede enigma-koden. Arkivet er en guldgrube til forståelsen af hans person og arbejdsfelt. 
Se "The Turing Digital Archive"her
 

"National Archives (UK)"
Klik ind og find breve, dokumenter m.m. i det britiske rigsarkiv National Archieves.
Dit udgangspunkt i "National Archieves (UK)"kan være indgangen "Education". Herefter vælger du 'time periods', fx "Early twentieth century 1901-1918". Her kommer emnerne væltende: British empire, Why where Victorian prisoners so tough? (fængselsvæsen) eller The great war (=1. verdenskrig).  Alle emner er forsynet med kilder - lige til at gå til.
Du finder “National Archives (UK)” her.


"National Archives - US"
På det amerikanske nationalarkiv kan du læse "America's founding documents" eller vælg "Educator resources'. Under "Docs Teach" kan du vælge "specific topics".  Klik ind  på National Archives hjemmeside og find mange historiske og samfundsrelevante emner, alle forsynet med kilder.  På National Archives kan du også  se en online-udstilling om Vietnamkrigen naturligvis forsynet med kilder.
Du finder ”National Archives - US” her.


"Europeana"
En meget flot samling af europæisk kulturarv. 53,271,005 kunstværker, genstande, bøger, videoer og lydoptagelser fra hele Europa. 
Du finder "Europeana" her.


Officielle hjemmesider

kan være sprængfyldte med kilder, her er et par eksempler:

"Folketinget.dk"
Love, lovforslag og forhandlinger i Folketinget. 
Du finder Folketingets hjemmeside her.

"Danmarks statistik"
Med adgang også til international/udenlandsk statistik.
Du finder "Danmarks statistik" her. 
Du finder Danmarks statistiks linkguide til international statistik fra hele verden her

Find kilder i bibliotekernes e-materialer:

"Global Issues in Context"
"Biography in Context"
“Science in Context"
"Historiens verden"

Kilder i søgeresultatet er angivet som 'Primary sources'.     

Læs mere:

Fra fortid til historie: historiefagets identitet og metoder, 2017 

Historie: metode, teori, filosofi, 2017

Eksempler på historieopgaver:

Eksempler på DHO-opgaver på Forlaget Colombus
Historieopgaver på Frividen
 

Links

”Historisk metode”, udarbejdet af Rysensteen Gymnasium er en grundig vejledning i at udarbejde en historiefaglig opgave.
https://historiskmetode.weebly.com/opgavestruktur.html