Bøger

Søg efter bøger
  • Søg først i biblioteksbaserne på dit skolebibliotek og dit lokale bibliotek.
  • Finder du ikke nok, kan du bruge  bibliotek.dk, der er en hjemmeside, hvor du kan se alt, hvad der findes på danske offentlige biblioteker. 
  • På bibliotek.dk kan du bestille bøgerne hjem til dit lokale bibliotek.

I Google bøger eller på Internet Archive kan du finde digitaliserede bøger. 

Biblioteksbaser

Biblioteksbaser registrerer alt, hvad biblioteket har, fx bøger, film og musik. Du finder som regel et link til biblioteksbasen på skolens eller bibliotekets hjemmeside. I mange biblioteksbaser og i bibliotek.dk finder du også netdokumenter og hjemmesider på nettet.

 

Se en instruktionsfilm til bibliotek.dk.

Video Url

Fordele ved at søge i biblioteksbaser i stedet for Google

  • Informationen er pålidelig, fordi biblioteket har vurderet det. 
  • Du kan søge præcist, fordi alle bibliotekets bøger, artikler m.m. viser dig emneord, du kan søge på.

Ulemper ved at søge i biblioteksbaser i stedet for Google

Du kan ikke søge i teksten i bøgerne. Du kan i stedet søge i emneord, indholdsfortegnelser og beskrivelser af bogen. 

Sådan søger du

  • Åbn bibliotekets søgebase.
  • Indtast dine søgeord. Du kan godt skrive flere søgeord i samme felt. Lav ophold mellem ordene og undgå ordet "og".
  • Indtast evt. det sprog, du vil søge på. 
  • Indtast evt. den type materiale, du vil søge efter. I de fleste søgebaser kan du søge direkte på fx film, bøger eller cd-rom.

                  "Vær opmærksom på hvor du søger, fx fritekst, emne, titel eller forfatter.

                    Du behøver ikke udfylde alle felter". 

Søgetips

Får du for få hits?

  • Tjek om du har stavet rigtigt. Stavefejl giver fejl i resultatet - eller slet ingen hits
  • Find et mere overordnet ord. Skriv fx "spiseforstyrrelser" i stedet for "bulimi".
  • Fjern nogle af dine søgeord.
  • Har du udfyldt flere felter? Drop nogle af dem.
  • Gentag din søgning i fritekstfeltet.

              "Du kan også bruge jokertegnet, der enten er * eller ?

                Brug jokertegnet, hvis du er i tvivl om, hvordan ordet staves, eller

                hvis du vil søge bredt. Skriver du fx. anore* i søgefeltet,

                søger du både på anoreksi, anorexi og anorektiker."

Får du for mange hits? 

  • Indtast flere søgeord.
  • Brug et mere specifikt ord. Skriv fx "racediskrimination" i stedet for "race".
  • Brug flere ord i søgefeltet. Skriv fx "racisme USA" i stedet for blot "racisme".
  • Benyt flere felter, hvis det er muligt. Fx emneord, sprog, materialetype m.m.
  • Gentag din søgning i emnefeltet.

Undgå:

  • At bruge hele sætninger. Skriv fx ikke "bestanden af fisk i danske farvande".
  • At bruge ord som en, et, den, det, som, at o.l.