Artikler

Brug artikler når
  • Dit emne er nyt og aktuelt
  • Dit emne skal beskrives ud fra forskellige synsvinkler
  • Du har brug for kort og fokuseret information om emnet

Ældre artikler kan også bruges for at vise samtidens udlægning af et emne

Danske avis- og artikelbaser

Bibliotek.dk

Bibliotek.dk indeholder henvisninger til ca. 1,3 millioner artikler - især fra danske aviser og tidsskrifter. Nogle af artiklerne findes på nettet med direkte link til netudgaven.
Du kan læse en del artikler og anmeldelser fra Infomedia online via bibliotek.dk eller din bopælskommunes biblioteks hjemmeside - hvis dit bibliotek har tegnet abonnement på tjenesten. Husk, du skal være logget ind på bibliotek.dk eller dit biblioteks hjemmeside for at få adgang til artiklen, da der tjekkes, om dit afhentningsbibliotek har abonnement på tjenesten. 
Søg her på artikler i bibliotek.dk

Digital artikelservice via bibliotek.dk

Mange biblioteker tilbyder, at du kan få leveret en gratis kopi af danske tidsskriftartikler direkte i din mail. Der er tale om en lynhurtig leverance af mere end 40.000 tidsskrifter.  De fleste artikler leveres indenfor få minutter.  Artikler som ikke tidligere er bestilt, scannes og sendes i løbet af maksimalt 24 timer på hverdage. 

Sådan får du gratis artikler i din indbakke

Video Url

Infomedia

InfoMedia  er en avisdatabase, der indeholder knap 75 millioner artikler fra en lang række danske aviser (både landsdækkende og lokale), fagtidsskrifter og nyhedsbureauer.
Du har adgang til Infomedia på de fleste uddannelsesbiblioteker via Unilogin og på alle folkebiblioteker.
InfoMedia indeholder mange danske avisartikler i fuldtekst  tilbage til 1990. Artiklerne kan printes ud. 
Der er også adgang til InfoMedia på dit lokale bibliotek.
Læs artiklen "Find danske avisartikler i Mediearkivet" på ekurser.nu 

Mediestream


Det Kgl. Biblioteks indgang til digitale samlinger af dansk kulturarv i form af aviser, radio, tv og reklamefilm. Her har alle adgang til materiale fx alle danske aviser i fuldtekst til og med 1921. Aviserne i Mediestream er digitaliserede, så du kan derfor søges frit på alle ord i artiklerne.​
Se listen over aviser i Mediestream

Se videoen "Find kilder til opgaveskrivning med Mediestream"

 

Udenlandske avis- og tidsskriftsdatabaser


På mange biblioteker kan du få adgang til databaser med udenlandske tidsskriftartikler. Se under netbiblioteket, e-resurser eller lignende på dit bibliotek eller din uddannelsesinstitutions hjemmeside.

Pressreader: adgang hjemmefra via alle biblioteker til 3423 udenlandske aviser og 3640 tidsskrifter. Her kan du læse hele aviser og tidsskrifter online. Du kan søge og læse avisartikler online 60 dage tilbage. Fjernadgang fra alle folkebiblioteker.
Se her en vejledning i brug af Pressreader 

MasterFILE Premier: en artikeldatabase, der indeholder tekster fra akademiske tidsskrifter, magasiner, opslagsværker og landerapporter samt biografier og primærkilder. Ca. 1700 periodika i fuld tekst - plus abstracts fra mange flere. Omkring 55.000 primærkilder (særligt om amerikanske emner). Ca. 450 opslagsværker i fuld tekst. Databasen dækker næsten alle emneområder.  

Gale databaser: indeholder en imponerende samling af engelske avis- og tidsskriftsartikler, bøger, videoer og podcast indenfor mange emner. De indeholder emneportaler, du kan søge på originale dokumenter, f.eks. interview. Opdateres dagligt og er meget velegnet til opgavebrug indenfor mange fag.

Henvisninger til udenlandske tidsskrifter findes også i bibliotek.dk. Mange artikler kan bestilles i kopi.

I Google Scholar kan du finde videnskabelige artikler.
Klik dig videre til Google Scholar her