Opgaver i en coronatid

16.03.2020
  • Foto: CDC / Unsplash
Er du presset over, at bibliotekerne er lukkede? Ingen panik - der er af masser af muligheder online.

Spørg biblioteksvagten

Biblioteksvagten er bibliotekernes online spørgetjeneste, og den besvarer spørgsmål alle dage i hele perioden og med ekstra bemanding. Også i weekenden. Du kan kontakte dem via chat, e-mail og SMS.

Biblioteksvagten fokuserer på at finde tekster, artikler og kilder online, så er der noget, du mangler, så prøv at spørge.

Frit adgang til databaser i forbindelse med Corona-krisen indtil 30. juni 2020. Se her hvilke:
 

Infomedia

Avisdatabase der indeholder knap 44 millioner artikler fra en lang række danske aviser (både landsdækkende og lokale), fagtidsskrifter og nyhedsbureauer. Du får automatisk adgang, når du logger ind på dit bibliotek i din bopælskommune eller med dit Unilogin til Infomedia

Faktalink

Elektroniske artikler om en lang række af tidens aktuelle emner. Her får du introduktion, uddybende information og henvisninger til litteratur. Meget velegnet når du skal skrive opgave og sætte dig ind i et emne. Direkte links til værdifulde kilder.

Forfatterweb

Eminent til litteraturopgaver. Et digitalt leksikon med portrætter og biografier af udvalgte forfattere - primært danske, men også udenlandske. Forfatterweb indeholder også korte beskrivelser af temaer, perioder og genrer.

Gale databaser 

Databaser fra Gale indehlder en imponerende samling af online ressourcer, som nu er tilgængelige for alle i Danmark indtil 30. juni. Meget brugbar for alle opgaveskrivende uanset hvilket emne, du skriver om. Linket til Gales e-bøger og databaser er:
http://infotrac.galegroup.com/itweb/dplgrc. For at få adgang skal du bruge passwordet: denmark. 

Fri adgang til iBøger under karantænen:

Gyldendal Gymnasium, Dansklærerforeningens Forlag, Forlaget Columbus og Systime giver alle landets ungdomsuddannelser fri adgang til alle iBøger® i karantæneperioden. Har din uddannelsesinstitution tilmeldt sig denne ordning, kan du blot søge bøgerne frem via nettet eller de enkelte forlag og logge ind med uni-login. 

Emu.dk har flere eksempler på forlag og ressourcer, du måske kan få adgang til, hvis din institution har tilmeldt sig:

Webtjenesten LærIT - Studietube
Mediesuite med online værktøjer til præsentation og produktion, videoredigering, animationsfilm, lydredigering m.m.

Ordbogen.com
Online ordbog

Restudy.dk
Videoundervisning til emner og fag på de gymnasiale uddannelser.

Minlæring.dk
Digitale læremidler i grammatik i sprogfagene i udskolingen og gymnasiet

Serviceshowet.dk
Podcast, lærings- og debatvideoer, målrettet videregående uddannelser og gymnasier/handelsskoler.

Nyheder for unge

Det nye danske ungemedie, Seismo, bringer nyheder målrettet unge. Seismo er gratis at bruge under karantænen. Brug Unilogin.

Se flere eksepler på muligheder for adgange til andre ressourcer på EMU's hjemmeside.

Bibliotekernes øvrige digitale tilbud

Biblioteket har masser af tilbud, du kan benytte dig af i lukkeperioden. De digitale tilbud finder du på din hjemkommunes biblioteks hjemmeside. Du skal være registreret som bruger for at kunne bruge bibliotekets databaser og e-bøger, men er du over 18 år, kan du nemt registrere dig online med dit NemID. Er du under 18 år, kan du evt få hjælp af dine forældre eller andre omkring dig. 

Hvordan søger man i de digitale ressourcer?

På siden Ekurser findes små introfilm om de fleste af bibliotekets digitale tilbud. De er samlet under emner som naturvidenskab, samfundsfag osv. Se om der er noget, du kan bruge.

https://www.ekurser.nu/kursus/540
 

Avis- og tidsskriftartikler

Med uni-login eller dit almindelige bibliotekslogin til din hjemkommune biblioteks hjemmeside, kan du søge avis- og tidsskriftartikler direkte via Infomedia (https://infomedia.dk/kunde-login/). Husk at systemet som default er sat til at søge 30 dage tilbage, så ret i tidsperioden, hvis du vil søge længere tilbage. Infomedias arkiv for de store landsdækkende dagblade går tilbage til ca 1990. Eksempler på tidsskrifter: Ugeskrift for læger, Mandag Morgen og Ingeniøren.

Bibliotek.dk - avisartikler

Hvis du synes infomedia er uoverskuelig, kan du evt også prøve at bruge artikelfunktionen i bibliotek.dk til at finde og læse avisartikler. Det kræver, at du logger ind på bibliotek.dk. Se vejledning her: https://www.ekurser.nu/kursus/473

Husk at afgrænse til avisartikler.

Søgning i google

Prøv den avancerede søgning i google.  

filetype: ______ kombineret med søgeord. Finder fx pdf eller powerpoint.
Eks: 1984 orwell filetype:pdf eller enigma code filetype:ppt 

et minus udelader søgeord
Eks. woodstock -drugs eller diabetes -sukkersyge (hvis du skal bruge den videnskabelige tilgang)

OR mellem søgeordene (og husk parentes) hvis du er i tvivl hvilke ord der dækker bedst
Eks. ww1 (primary sources OR letters OR documents OR journals)

site: ______ finder særlige domæner, fx site:edu eller site:ac.uk
site:edu søger på de amerikanske universitetssider og site:ac.uk søger på de britiske universitetssider
Eks: jazz age site:edu eller brexit site:ac.uk

site: kan også bruges til at søge på en hjemmeside, hvis søgefunktionen på siden er dårlig.
    Eks. rockmusik site:dr.dk

tidsinterval, to prikker mellem årstal
Eks. tuberkulose danmark 1950..1960 (bemærk at søgningen også finder årstal mellem 1950 og 1960)

Find flere søgekoder i Google-guiden https://bibliotek.kk.dk/node/2390

Online spørgetjenester og opgavehjælp

Se også skrivopgaves liste over online spørgetjenester og opgavehjælp