Kom i gang med at skrive

Tips til skriveprocessen

Inden du skriver

  • Læs dit materiale igennem, inden du begynder at skrive. Du kan ikke nå både at læse og skrive på 1-2 uger. Tag noter og marker hvor du har oplysningerne fra
  • Lav en disposition. Skriv rækkefølgen i din opgave og evt. stikord. Dispositionen holder dig på sporet undervejs
  • Spørg din lærer om der er særlige krav til linjeafstand, skrifttyper, noter o.lign. Indstil pc'ens tekstprogram med linjeafstand og margen, hvis du har fået opgivet en standard af læreren, så har du hele tiden styr på hvor meget opgaven fylder. Hvis du har fået opgivet antal ord som standard kan du vente. Du kan tælle ordene løbende i Word 

Kom i gang 

Du skal have noget ned på papir hurtigst muligt. Det er langt lettere at "få hul på" opgaven, når du har noget at forholde dig til. Husk at du kan rette igen og igen. Der er forskellige metoder til at komme i gang:

Hurtigskrivning

Du skriver hurtigt i ca. 5 min. alt hvad der falder dig ind uden at stoppe op. Du kan evt. slukke for pc-skærmen, så du bliver fastholdt i at skrive  og ikke kigge på, hvad du har skrevet  

Brainstorm

Ideer, indfald, associationer ukritisk og uordnet

Mindmap

Du organiserer alle dine ideer i et "problemtræ" i forhold til dit emne. 

Du kan selv vælge, hvor i opgaven du vil starte skrivningen. Begynd med det du har - det du synes er lettest. Hvis du kender konklusionen, kan du godt starte her. Så er du opmærksom på, hvad det er, du skal dokumentere. Men gem indledningen til sidst. Den skal passe til den færdige opgave. Indholdsfortegnelsen laves til sidst, når du har indhold og sidetal færdig. 

Vil du vide mere...              

Ordforklaring

Regler