Find det på hylden

De fleste folkebiblioteker i Danmark stiller bøger op efter et fælles nummersystem. Det hedder DK5

Hvad er faglitteratur?

  • Faglitteratur er fakta
  • En biologibog, en hobbybog, et atlas eller bøger om enkelte lande er eksempler på faglitteratur
  • Biografier og artikler er også faglitteratur

Sådan finder du faglitteratur

  • Faglitteratur er opstillet efter emne. Hvert emne har et nummer mellem 00 og 99.99. Det kaldes et emnetal eller klassemærke
  • Du finder en oversigt over hvor et emne er placeret ved opslag i vejviser over dk5-numre. Skriv dit emne eller navigerer dig ned igennem de forskellige emnegrupper
  • Du kan også se numrene, når du slår op i biblioteksbasen

Numrene dækker over et emne. Alle bøger med det samme emne, kommer derfor til at stå sammen på hylden. Før du går til hylden, er det derfor en god idé at skrive flere oplysninger ned, fx efternavnet på forfatteren og titlen. 

 

Se her hvordan du finder faglitteratur på biblioteket. 

 

 

Hvad er skønlitteratur?

  • Skønlitteratur er fiktion
  • Romaner, noveller, digte og skuespil er eksempler på fiktion

Sådan finder du skønlitteratur

Skønlitteraturen er opstillet i alfabetisk rækkefølge efter forfatterens efternavn.

På mange biblioteker er digte og skuespil stillet op for sig selv.

Antologier, som er samlinger af tekster med et bestemt tema, kan også stå for sig selv. Spørg bibliotekaren.

 

I en biblioteksbase er der ikke noget emnetal eller klassemærke på skønlitteratur.

Nogle gange står der "sk", så kan du se, at det er skønlitteratur.